Dronningensgade 20C, st. th., 5000 Odense C

Lys lejlighed med gode fællesfaciliteter centralt i Odense

Hvis du ønsker at gøre en flot entré på boligmarkedet, så har vi måske dit nye hjem lige her på Dronningensgade 20C i Odense. Her får du nemlig en dejlig, lys etværelses lejlighed, som har en rigtig god planløsning og brugsret til skønne fællesfaciliteter. Fra den attraktive beliggenhed er der under 300 meter til gågaden med indkøb, spisesteder og kulturtilbud.

En etværelses lejlighed lyder måske ikke af alverden, men boligens kvadratmeter er yderst veludnyttede og fordelt, så du får separate afdelinger til køkken, stue, værelse og så et dejligt badeværelse med bruser..

Køkkenet præsenterer sig elegant med hvide fronter og mørk bordplade. Køkkenet har to vinduespartier, hvilket giver et dejligt lysindfald.

Lysindfaldet og den lyse belægning på gulvet fortsætter i resten af boligen, hvor en praktisk halvvæg og et skabsarrangement adskiller de forskellige afdelinger. På den måde kommer lejligheden til at føles en del større, end den i virkeligheden er.

Til lejligheden hører et lille kælderrum til opbevaring, og du har desuden adgang til et fælles vaskeri og en fælleshave med flisebelagt gårdmiljø.

Vil du opleve det hele selv? Så kontakt Færch Bolig for en fremvisning!

- Under 300 m fra gågaden
- Gode fællesarealer
- Veludnyttede m2
- Dejligt lysindfald
- Perfekt førstegangskøb