Vibyvænget 11, 5580 Nørre Aaby

Gennemrenoveret villa tæt på skole og indkøb

Centralt i Nørre Aaby helt tæt på skole, vuggestue, indkøbsmuligheder og Nørre Aaby Station ligger denne sjældent udbudte ejendom, der byder på 120 veludnyttede kvadratmeter bolig samt en 45 kvadratmeter stor kælder af boligkvalitet.

Beliggenheden er ganske fremragende. Her bor man i et fredeligt område lige ud til åbne marker og samtidig i gåafstand fra alle hverdagens fornødenheder.

Huset fremstår i flot og velholdt stand med tag fra 2009 og en lys og indbydende indretning. Det rummer en pæn entré, der også fungerer som fordelingsgang, et nyere badeværelse med bruseniche, et stort soveværelse, to værelser og et virkelig lækkert opholdsrum, hvor køkkenalrum og stue er samlet i et.

Køkkenet er af nyere dato og er stilrent indrettet med elementer af højeste kvalitet og en morgenmadsbar, mens stuen imponerer med lyse trægulve, en hyggelig brændeovn og store vinduespartier, der slipper dagslyset indenfor i rigelige mængder.

Fra stuen er der desuden udgang til en delvist overdækket, sydvendt træterrasse, der er som skabt til hyggelige sammenkomster med gode bøffer på grillen og kølige drikke i glassene.

Kælderen er indrettet med et praktisk vaskerum samt en skøn teenageafdeling bestående af et stort og to mindre disponible rum.

Ring allerede i dag og bestil tid til en fremvisning, hvis I vil have muligheden for at opleve denne skønne villa, som den præsenterer sig i virkeligheden.