Hindballevej 6, Asperup, 5466 Asperup

Stor, velholdt familievilla med gode udhuse

Der ånder fred og idyl omkring Baaring-Asperup, som er et velfungerende landsbysamfund med skole, supermarked og en masse frivillige, der med ildhu sørger for liv, fornyelse og lokal udvikling. Dette kan du blive en del af, hvis du flytter ind i denne store villa, som byder på en fed indretning med teenageafdeling og to gode udhuse til maskiner eller hobbies.

Ejendommen er opført i 1970 og er siden da løbende vedligeholdt, så når du træder indenfor i gulstensvillaen, vil du opleve en ganske velholdt bolig. Interiøret i 70'er-stil, hvilket du kan vælge at upcycle og gøre lækkert på retromåden, eller du kan skifte til nye elementer i moderne design - men alt fungerer, så det haster ikke.

Boligens i alt 182 m2 er fordelt på en stor vinkelstue med brændeovn, et køkken med spiseplads og direkte adgang til bryggers. Hertil kommer en dejlig soveafdeling med tre rummelige soveværelser, gæstetoilet og badeværelse. Endelig er der et stort disponibelt rum og et ekstra værelse.

Sidstnævnte ligger lidt for sig selv og har egen indgang, så her kan familiens teenager skrue op for Tessa eller Gilli og komme sent hjem fra koncert i byens multisal uden at forstyrre resten af familien.

Haven er stor og velanlagt med krogede træer, stensatte bede, drivhus, flagstang og solrige terrasser. Fra grunden kan du nyde synet af byens smukke middelalderkirke.

Bestil en fremvisning, og vi vil med glæde vise dig den skønne bolig og de dejlige omgivelser - Velkommen til Hindballevej 6.