Adlerhusvej 16, 5500 Middelfart

Velindrettet rødstensvilla i attraktivt kvarterer

Spændende bolig med tre værelser og kælder i boligkvalitet

Virkelig flot og meget velholdt villa, der imponerer med smukke, lyse plankegulve og en helt unik atmosfære. Her får I 102 veludnyttede kvadratmeter fordelt på to etager, 62 kvadratmeter høj, tør kælder af boligkvalitet samt en dejlig, solbeskinnet have, der er orienteret mod syd.

Kvarteret trækker bestemt heller ikke ned i den samlede bedømmelse. Her kommer I til at bo i fredelige omgivelser, tæt på gode indkøbsmuligheder og bare fem minutter på cykel fra Vestre Skole og lige i nærheden af Middelfarts charmerende bymidte, der byder på mange hyggelige specialbutikker og et blomstrende caféliv. Gåturen igennem Kongebroskoven - som ligger lige på den anden side af vejen - og ned til Kongebrogården/Lillebælt og Keramikmuseet Clay, er ligeså unik, som alt andet er i dette kvarter. Man kan selvfølgelig også gå den anden vej, hvor man kommer ind i Hindsgauls skov og ned til Hindsgaul Slot.

Villaen er opført i 1953 og her er der fra begyndelsen valgt materialer af høj kvalitet. Stueetagen rummer en nydelig entré med trappe til kælder og første sal samt et dejligt, åbent opholdsmiljø, hvor køkkenalrum og stue er samlet i et. På første sal finder I et stort, flot soveværelse med indbyggede skabe, to gode værelser og et badeværelse i bedste retrostil med terrazzogulv og badekar.
Det store badeværelse, der er af nyere dato, er placeret i kælderen, hvor I også får glæde af fire disponible rum, der kan indrettes som kontor, gæsteværelse, opholdsrum, aktivitetsrum og meget andet. Rummene er naturligvis ikke godkendt til beboelse, idet de er placeret i kælderen.

En virkelig flot vedligeholdt villa med plads til hele familien. Ring allerede i dag og book tid til en fremvisning.