Møllevej 8, Fovslet, 6580 Vamdrup

Nyopført kvalitetsvilla fra 2024 – med naturskøn placering

På en 1.284 m2 stor, solrig grund, der grænser op til et skovklædt areal, finder du denne splinternye villa, der stod færdigopført i 2024. Her kan du blive den første til at lave mad i det lækre køkken og stille dine møbler på plads i de store, lyse og luftige rum. Boligen byder på 131 m2 fordelt på tre værelser, to badeværelser samt et stort, åbent opholdsareal, der kombinerer stue, køkken og bryggers på både praktisk og æstetisk vis.

Overalt er der en lys og imødekommende atmosfære, der forstærkes af den gode akustik, som Troldtekt-lofterne sørger for. Lyset strømmer ind gennem kæmpestore vinduespartier, og tillader dig samtidig at føle dig tæt på haven og årstidernes skiften udenfor.

Villaen kendetegnes ved en rolig, nordisk farvepalet og moderne materialer, som i øvrigt både er nemme at gøre rene og vedligeholde. Gulvene er beklædt med mørke klinker i badeværelserne og erstattes af behagelige, slidstærke laminatgulve i opholdsrum og værelser. Selvfølgelig med gulvvarme overalt. 

Det åbne opholdsmiljø udgør boligens naturlige samlingspunkt – her er luft, lys og direkte udgang til en sydvendt terrasse i den store, nemme have. Køkkenet er holdt i et stilrent, hvidt design med mørk bordplade og grebsfri fronter, mens resten af boligens interiør er valgt i samme minimalistiske og moderne stil. Boligen har masser af skuffer og skabe rundt omkring, så du får god plads til både tøj, tallerkener og toiletgrej.

Det ene af de tre værelser er lidt større end de to andre og har eget badeværelse – derfor egner det sig særligt godt som master bedroom. De to andre er lige store, så ingen af ungerne bliver snydt. 

Så til dig, der drømmer om nybyg – men uden bøvlet ved at bygge. Til dig, der gerne vil ud at bo i et lille lokalsamfund tæt på flot natur. Og til dig, der bare synes, at den minimalistiske stil og planløsningen passer perfekt til dine behov.

Til dig: et varmt velkommen til Møllevej 8.